ROTOSCOPING & CHROMA KEYING
Postproduktion med LazyMovie
LazyMovie er en afdeling under Kirk Outsourcing, som tilbyder en offshore løsning indenfor postproduktion af film/video. Helt præcist arbejder LazyMovie med to teknikker indenfor videoredigering/filmredigering som muliggør integrationen af CG/visuelle effekter og muligheden for at ”blande billeder”. De to specifikke teknikker indenfor videoredigering er:
I. Rotoscoping
Rotoscoping er en teknik, hvor liveactionoptagelser redigeres billede for billede (frame by frame) for at muliggøre visuelle effekter eller anden form for manipulation. For at låne et udtryk fra søsterafdelingen LazyMask, kan man lidt forenklet sige, at rotoscoping er ”fritlægning” af f.eks. personer eller objekter i videosekvenser.
Ved at rotoscope videosekvenser, bliver det muligt at føre objekter, personer eller andet over i en anden videosekvens – man blander billederne. Hvordan billederne skal blandes, lader vi vores kunder om. De får lov til at tage sig af den kreative del af CG / visuelle effekter / billedmiksning, mens LazyMovie tager sig af den rutineprægede og tidskrævende del.
II. Chroma keying
Chroma keying er endnu en teknik indenfor videoproduktion, som muliggør bl.a. visuelle effekter. Chroma keying, som også kaldes blue box teknik, foregår ved optagelser i et studie med ensfarvet baggrund. Den ensfarvede baggrund er enten blå eller grøn (bluescreen og greenscreen). Når man har optaget sin videosekvens, kan man derefter fjerne baggrunden ved at ”keye” objektet eller personen i forgrunden.
Man fjerner altså den grønne eller blå baggrundsfarve for at give plads til en anden baggrund. Man mikser dermed to videokilder. Den ene videokilde er optagelsen af f.eks. en person eller objekt i forgrunden, mens den anden videokilde er den nye baggrund, som skal erstatte den blå eller grønne baggrund. Selve chroma key miksningen lader vi igen vores kunder om – de tager sig af den kreative del, og LazyMovie tager sig af den rutineprægede og tidskrævende del.
Hvorfor outsource rotoscoping og chroma keying?
Rotoscoping og chroma keying kan begge være meget tidskrævende og samtidig meget rutineprægede teknikker. Det er netop derfor, LazyMovie har valgt at specialisere sig i rotoscoping og chroma keying. Vi vil gerne tage os af den rutineprægede del af videoredigering, så vores kunder indenfor film- og videoproduktion kan udnytte den tid til mere kreative og værdiskabende formål – de får bedre mulighed for at fokusere på deres kernekompetencer.
Læs mere om rotoscoping og chroma keying ved at gå til LazyMovies hjemmeside.



























